Parkour Øvelse – Two-handed Vault

Parkour øvelse: Sådan laver du Two-handed Vault.

Et two-handed vault anvendes oftest over rails eller andre smalle forhindringer.

Two Handed Vault - Lær Parkour med Team JIYO
Two-handed Vault er en af de meste basale teknikker, som man lærer først. Nok den mest grundlæggende vault teknik.
Setup

En smal forhindring som går udøveren til mellem maven og brystet. Det er en god ide at sikre, at der er godt med plads på begge sider.

Udførelse af Two-handed vault
  • Start med at bestemme, hvilken side du vil føre benene over railet.
  • Sæt af med samlede ben ca. en halv meter fra railet og placér begge hænder på forhindringen.
  • Sæt kraftigt af med benene ud til den side, som du vil have dem til, mens du trækker kroppen over armene ved aktivt at skubbe med.
  • Træk benene lidt ind under din krop, og slip railet med armen til den side, hvor benene svinger over railet.
  • Skil benene en smule i landingen, så du kan fortsætte dit flow.
Forøvelser

En forøvelse til two-handed kan være at starte fra et par paller, således at afsættet bliver højere end landingen.

Problemstilling
  • Det kan være svært at koordinere et kraftigt afsæt ved at svinge benene ud til den ene side. Træn koordinationen ved et lavere rail.
Variationsmuligheder


Two-handed-kick-vault:

Udføres ved, at man sparker ud til siden med det øverste ben i en saksesparks-bevægelse. Nogle parkourudøvere synes, at denne bevægelse giver en bedre balance.

Træning i gymnastiksalen:

Trin for trin:

1) Brug en træbom, placeret i elevernes hoftehøjde.

2) Hvis eleverne har besvær med at få benene over træbommen, kan toppen af en træplint f.eks. anvendes til at sætte af fra.

3) Jo bedre eleverne bliver, desto højere kan træbommen hæves.

Mangler du en øvelse eller har du brug for eksperthjælp? Så kan du booke en instruktør fra JIYO til privatundervisning eller gruppe undervisning / workshop.

God fornøjelse med din parkour træning. 🙂

Se video om Parkour øvelsen Lazy Vault herunder

Afspil video om Laxy Vault - Parkour med Team JIYO